Angstsymptomer

Der er flere forskellige faktorer, der har en betydning for, om man udvikler en angstlidelse. I nogle tilfælde er der en klar udløsende belastning eller hændelse. I andre tilfælde kommer lidelsen tilsyneladende ud af det blå. Det, der kan føre til angst hos ét menneske, kan blot være en midlertidig stressfaktor hos en anden.

Der kan både være biologiske, sociale og psykologiske faktorer, der gør sig gældende i udviklingen af en angstlidelse. Ofte er det stressende eller belastede livsomstændigheder, der går direkte forud for, at angstlidelsen bryder frem. Det kan for eksempel være sygdom, forandringer i familiesituationen eller arbejdsrelateret stress.

Fysiske angstsymptomer

  • hjertebanken
  • sveden
  • rysten
  • vejrtrækningsbesvær
  • trykken for brystet
  • uro i maven og diarré
  • svimmelhed
  • kulde- eller varmefølelse
  • sovende eller prikkende fornemmelser særligt i hænder og fødder

Der findes flere forskellige angstlidelser, og de kan alle variere i sværhedsgrad og omfang. Mange mennesker, som oplever angst, kan genkende symptomer fra mere end en enkelt angstlidelse. Symptomerne varierer også i forhold til, hvilken form for angstlidelse der er tale om.

 

De mest almindelige former for angst

Generaliseret angst

Symptomerne på generaliseret angst er ofte følelsen af at være vedvarende nervøs, bekymret eller ængstelig. Følelserne er ikke knyttet til bestemte situationer eller ting. Generaliseret angst medfører en næsten konstant angstfyldt spændingstilstand, der påvirker søvnen, koncentrationen og livsglæden.

Eksamens- og præstationsangst

Eksamensangst er forbundet med stort ubehag og kan i modsætning til den almindelige nervøsitet være med til at hæmme præstationen. Foruden at opleve angst til eksamen er der også studerende, som oplever at få skriveblokering i forbindelse med større skriftlige afleveringer, som f.eks. ved specialeskrivning. Der vil ofte opstå indre uro, mavegener, søvnproblemer og koncentrationsbesvær til denne form for angstlidelse.

Fobier

Fokusset for fobier kan være angst for højder, blod, hunde, uvejr osv. Fobien kan blive så stor og udtalt, at den kommer til at styre adfærden. Personen kan f.eks. udvikle en såkaldt undgåelsesadfærd, hvor han/hun gør alt for at undgå situationer, hvor de bliver konfronteret med det frygtede objekt.

Panikangst

Ved panikangst overvældes man af tilbagevendende panikanfald med voldsomme kropslige reaktioner som åndenød, stærk hjertebanken, kraftig rysten, smerter, svimmelhed og kvælningsfornemmelse. Man oplever at anfaldene opstår ud af intet. Derfor kan man også begynde at blive ængstelig over for selve anfaldende, idet at man helt uanmeldt kan risikere at mist kontrollen.

Panikanfald ses ofte ved andre angstlidelser, hvor man konfronteres med den angstudløsende ting eller begivenhed.

Socialfobi

Lider man af socialfobi frygter man situationer, hvor der er risiko for at blive iagttaget og vurderet af andre mennesker på en kritisk måde. Her er det de sociale relationer, der er vanskelige. Nogle med socialfobi oplever, at det er de kropslige angstsymptomer, der er problemet. Man kan frygte, at andre mennesker skal se de fysiske symptomer som rysten, rødmen eller begyndende sveden.

Ofte stiller dem med socialfobi store krav til sig selv, og derfor kan både eksamens- og præstationsangst være forbundet med socialfobi.

Socialfobi kan dreje sig om angst i særlige situationer, som eksempelvis fremlæggelse af opgaver eller oplæsning i klassen. Der findes også en anden udgave, hvor det generelt er samvær eller snak med andre mennesker, der frygtes. Nogle kan frygte at tale i telefon eller tale med autoriteter som læger, undervisere osv.

Sygdomsangst

Man kan inddele sygdomsangst i to grupper: Den ene gruppe er bange for at få en alvorlig sygdom, mens den anden er overbevist om, at de allerede har en alvorlig sygdom. Den første gruppe gør alt, hvad den kan for at undgå kontakt med sygdom.

Den anden gruppe er meget opsøgende og insisterer på at blive undersøgt af læger og hospitaler. De bruger meget tid på at læse om sygdomme. Denne gruppe mener ikke, at de er angste, hvilket gør det vanskeligt at hjælpe dem. For dem handler det om at blive undersøgt af en læge – ikke en psykolog eller terapeut.