Søvn er en essentiel del af livet og af det at trives i sin hverdag. Hvis ikke man får en ordentlig søvn er man uden energi, bliver lettere irritabel og man får generelt ødelagt resten af sin dag. Det kan føles rigtig hårdt, og søvnløshed er et stort problem for den enkelte, da søvnløshed både går ud over en selv og dem omkring en. Søvnløshed som helhed er karakteriseret ved at det enten er svært at falde i søvn eller at forblive sovende igennem hele natten. Det kan altså være forskelligt fra person til person hvordan det opleves. Af samme årsag kan det være svært at vurdere hvornår en person lider af søvnløshed.
Undersøgelser viser at op mod 15% af danskerne lider af søvnforstyrrelse af forskellig art og i forskellig grad. Det går udover deres livskvalitet og generelle velbefindende. Det betyder ligeledes at mange danskere tager medicin eller særlige kosttilskud for at forbedre deres søvn, hvilket for mange ikke er en holdbar løsning i længden.
Der kan være mange årsager til at man oplever søvnforstyrrelse. Forstyrret søvn eller indsovningsbesvær er ofte forbundet med perioder i vores liv hvor der sker ændringer eller hvor vi skal præstere anderledes end vi plejer. Fx hvis vi får et nyt arbejde eller står arbejdsløse, hvis vi bliver forældre, skal til eksamen, mister en vi holder af eller oplever kropslige smerter og ubehag. Derfor er det også en del af livet generelt, hvis vi en gang imellem oplever at vores søvn ændrer sig, eller at vi sover mindre eller dårligere end vi plejer i en periode.
Er den mest almindelige årsag til dårlig søvn. Søvnløshed kaldes også insomni og man skelner mellem akut søvnløshed og kronisk søvnløshed. Akut søvnløshed er noget vi alle oplever en gang imellem. Denne tilstand er påvirket af ydre faktorer fx stress, ængstelse eller bekymringer og forsvinder igen når de ydre faktorer forsvinder. Kronisk søvnløshed taler man om, når tilstanden varer over tre måneder og de ydre faktorer varer over 14 dage. Ofte vil man i denne tilstand ændre adfærd grundet manglende søvn og træthed således at man selv er med til at forstærke søvnløsheden. Ved en sådan tilstand følger ofte en eller forskellige vågenhedsproblemer som vi lister nedenfor:
Mørke hjælper os til at falde i søvn og lys hjælper os til at vågne. På den måde er lys og mørke med til at opretholde en god søvnrytme for os. Desværre for manges søvn er det blevet en vane at befinde os i lyset af forskellige skærme inden sengetid, hvilket godt kan have indflydelse på vores naturlige søvnrytme. Lyset fra vores skærme er vi i vores moderne samfund væsentligt mere udsat for end nogensinde før. De digitale skærme udsender det man kalder blåt lys, som netop påvirker vores hjerne til at holde os vågne i ekstra lang tid. Det kan tage flere timer efter man ikke længere udsættes for blåt lys fra eksempelvis fjernsynet, computeren eller telefonen før hjernen producerer nok melatonin til at man kan falde i søvn. Derfor er det selvfølgelig vigtigt at man lige tænker over hvordan man bruger sine skærme ift. ens søvnrytme.
Både den akutte insomni og den kroniske insomni, kan ofte skyldes stress. Stress medfører en lang række både psykiske og fysiske symptomer og søvnløshed er en af dem. Det kan derfor være vigtigt at tage hånd om de ydre faktorer for søvnløsheden og dermed få løst årsagen til den længerevarende insomni, så du på den måde kan vende tilbage til en behagelig og restituerende søvn. Psykomotorisk terapi er en yderst effektiv behandlingsform til både stress-relaterede lidelser og til søvnproblemer.
Det er ikke farligt at ens søvn en gang imellem bliver forstyrret, fx hvis vi oplever akut søvnløshed. Men den længerevarende søvnløshed kan påvirke vores koncentrationsevne og årvågenhed på en måde hvor vi bliver uopmærksomme og dette kan være farligt hvis vi befinder os i trafikken, eller håndterer maskiner eller på anden måde har ansvar for noget hvor der kræves koncentration og årvågenhed.
Kronisk insomni (søvnløshed) kan behandles. Først og fremmest er vigtigt at undersøge årsagen til søvnløsheden, er det ydre faktorer som stresser en eller gør en ængstelig, eller er det kropslig uro eller smerter der holder en fra at sove som man øsnker, eller måske en blanding af både noget kropsligt og noget følelsesmæssigt. Dette er vigtig information for at komme søvnløsheden til livs. Hvis man derudover grundet træthed og for lidt søvn udvikler dårlige vaner som opretholder søvnløsheden, er det vigtigt at lære at vende tilbage til en søvn som er behagelig og restituerende. Behandlingen af kronisk søvnløshed med psykomotorisk terapi indeholder ud over samtale også manuel psykomotoriske behandling som også af nogle bliver omtalt som afspænding. Kombinationen af en kortlægning af søvnforstyrrelsen, en her og nu indsats fro at understøtte det akutte behov for restitution gennem afspændende behandling og undersøgelsen af omstændighederne for forstyrrelsen af søvnen er de tre dele som vi læner os op ad i behandlingen af søvnløshed.
