Symptomer på stress kan komme til udtryk som kropslige sansninger, eller som kognitive eller adfærdsmæssige ændringer. Det er meget forskelligt, hvilke symptomer på stress den enkelte oplever. Det er heller ikke altid, at symptomerne bliver forbundet med stress eller overbelastning i starten. Ofte kan det tage lang tid at acceptere og anerkende, at man er i en stresstilstand og bør gå i stressbehandling.
Symptomer på stress kan være mange og det er forskelligt fra person til person hvilke stresssymptomer der træder i forgrunden. Du finder her en test med stresssymptomer, som du kan tage for at se, om du bør overveje at søge læge for de symptomer du oplever.
Du kan få bedre styr på symptomer på stress ved at opdele symptomerne i fysiske og psykologiske/adfærdsmæssige symptomer:
Har man stress vil man genkende en kombination af nogle af de ovenstående symptomer.
Kortvarig stress er ikke farligt for kroppen – kroppen er designet til at håndtere stress i kortvarige perioder med intens belastning. Dette kaldes en tilpasningsreaktion, og det er noget vi oplever hele tiden. Det er derimod langvarig stress man skal være opmærksom på at håndtere i tide. Går du med ubehandlet langvarig stress er du i risikogruppen for efterfølgende at få angst og depression, så der er god grund til at tage de første stresssymptomer alvorligt og lære at håndtere dem i tide. Langvarig stress kan blive en ny normaltilstand, en form for kronisk stress i kroppen som man til sidst ikke længere registrerer. Da kroppen ikke er gearet til langvarig stress slider det på kroppen, forstyrrer kroppens fysiologiske processer og gør den mere sårbar for angst, depressioner, infektioner og inflammationstilstande.
De fysiske stress symptomer er signaler fra kroppen om, at vi bør stoppe op, lytte og foretage nogle ændringer eller justeringer. De fysiske symptomer varierer fra person til person og i forhold til alder. Mindre børn vil ofte klage over diffuse mavesmerter, centreret omkring navlen, og en del kan have forstoppelse. De lidt ældre børn klager oftere over hovedpine. Voksne kan også opleve svimmelhed og hovedpine og klump i halsen, men vil derudover ofte opleve indre uro og hjertebanken.
Det vigtigste er at finde ud af, om symptomerne skyldes stress eller ej. Hvis de er stressbetingede, må man få identificeret årsagerne, så man ved hvor man skal lave om på noget, sådan at vi igen kan opleve glæde og overskud i hverdagen. Årsagerne er ofte at finde i tilknytning til forandringer i form af at stifte familie, forfremmelse eller afskedigelse på arbejdet, skoleskift eller til længerevarende forløb med sygdom, arbejdsbelastning, uklare rammer og forventninger etc.
Et symptom som mange stressramte tit mærker er en følelse af at have en klump i halsen (også kaldet Globulus). Ved belastningsreaktioner samt angst lidelser kan der komme muskelspændinger omkring hals og strube. Ligesom der kan forkomme øget muskelspænding omkring skulderbælte og nakke.
De adfærdsmæssige symptomer på en belastningstilstand vil ofte være symptomer, der også kan mærkes af dem omkring os.
Nogle af de adfærdsmæssige symptomer forsvinder hurtigt igen. Indre uro, irritabilitet og ubeslutsomhed kender de fleste til, når presset i hverdagen bliver for meget. Så længe de ikke varer ved, betyder de mindre.
Oplever man imidlertid mere vedvarende, sværere symptomer, så som søvnløshed, aggressivitet, øget sygefravær eller et øget brug af stimulanser, kan det være et signal om at søge hjælp til at komme i trivsel igen.
De psykologiske symptomer på stress mærker vi ofte på den måde, at vi bliver dårligere til at huske ting og gøremål og til at planlægge og udføre opgaver.
Vi har sværere ved at koncentrere os end normalt, hvilket kan gøre at vi bliver irritable, utålmodige og ikke så rare at være sammen med, som vi ellers plejer at være.
Psykologiske stresssymptomer bør tages alvorligt, idet de potentielt kan udvikle sig til angst og depression.
Psykomotorisk terapi tager hånd om både akut stress og langvarig stress. I stressbehandlingen går vi ind og understøtter og imødekommer kroppens behov for hvile og restitution. For at forebygge stress på den lange bane arbejder vi først og fremmest med at genkende og registrere tegn og symptomer på fysisk og psykisk stress og lære hvordan man bedst forholder sig og håndterer symptomerne når de opleves.
Her kan du læse mere om stressbehandling hos PMTK
Jeg vil anbefale Psykomotoriske Terapeuter København, dels fordi det er en god oplevelse at blive huske på at krop og sjæl faktisk hænger sammen, men også fordi de er rigtig dygtige til at give en professionel men personlig oplevelse.
Skøn atmosfære, dygtige behandlere.
(klientudtalelse fra Facebook)
Jeg synes det er fantastisk at terapien fokuserer på både kroppen og psyken. Jeg tror ikke jeg var nået dertil hvor jeg er i dag, hvis ikke terapien også havde fokuseret på kroppen og jeg havde lært at slappe af. (...) Jeg vil helt sikkert anbefale psykomotorisk terapi til andre, og har allerede også anbefalet det til andre der selv har angst.
Allerede da jeg trådte ind af døren følte jeg mig godt tilpas, hvilket er vigtigt for mig. Klinikkens fysiske ramme er meget indbydende, og det har føltes som en omgang selvforkælelse hver gang jeg har været til en behandling. (...) Jeg kan varmt anbefalet stedet og den psykomotoriske tilgang.
Efter tre sessioner begyndte jeg at kunne fornemme min krop og mit sind igen. (...) De gav mig teknikker til at kunne forebygge stress og forsikrede mig om, at jeg ikke var alene, da mine stress symptomer var allerværst. Jeg kan i allerhøjeste grad anbefale kropsterapi hos PMTK og skulle jeg få de mindste symptomer på stress igen, så vil jeg straks tage kontakt til PMTK igen.
Fantastisk sted og kompetente mennesker!
(klientudtalelse fra Facebook)
Det har været et utroligt givende forløb, og det har givet ro i krop og sind, at vide at jeg havde en ny tid, hvor der blev taget professionel hånd om både mine fysiske og psykiske problemstillinger.
Jeg vil klart anbefale psykomotorisk terapi til alle jeg kender fordi det er en utrolig dejlig form for behandling! Og det er uanset om det er behandling af konkrete skavanker, eller blot som ”egen-omsorg”.
