Psykomotorisk terapi

Psykomotorisk terapi retter sig mod mennesker i alle aldersgrupper, og kan anvendes i mange forskellige kontekster.

Hos Psykomotoriske Terapeuter København har vi specialiseret os i behandling af stress- og angsttilstande, kropslig uro og søvnproblematikker samt håndtering af smertetilstande.

Hos os er du sikret en høj faglig standard. Alle vores behandlere og terapeuter er uddannede fra statsgodkendte uddannelser (professions bachelorer og kandidater), på den måde sikrer vi et samlet krop-psyke behandlingstilbud, hvor du samtidig er sikret en høj professionel faglighed, der tilbydes derfor heller ikke alternativ behandling på klinikken.

Uddannelsen

Uddannelsen til psykomotorisk terapeut er en 3½ årig sundhedsfaglig professionsbachelor, hvori den studerende får et akademisk og praktisk kendskab til anatomi, fysiologi, psykologi og pædagogik. Herudover består meget af uddannelsen i, at den studerende opnår praktisk erfaring med diverse kropsterapeutiske metoder og teknikker, som f.eks. kropsbevidsthedstræning og afspænding.

Her kan du læse mere om afspænding hos PMTK

Du er også velkommen til at læse mere om kropsbevidsthed

Hvad er psykomotorisk terapi?

Betegnelsen psykomotorik er en sammenkobling af det græske ord psyche, hvilket betyder sjæl, og det latinske ord motor, hvilket betyder bevægelse. Det første ord refererer i moderne psykologi til en mental tilstand, mens det andet til kroppen i bevægelse. Denne sammenkobling opsummerer, hvad psykomotorisk terapi er; en behandlingsform, der tager udgangspunkt i den dobbelthed, som præger mennesket. Psykomotorisk terapi er nemlig en terapiform, hvor samspillet mellem krop og psyke er sat i fokus. Den psykomotoriske terapeut har derfor både et indgående kendskab til menneskets fysiologi og anatomi samt til psykologi og pædagogik.

Som psykomotorisk terapeut gør man sig ikke forudgående antagelser om en klients sygdomstilstand, baseret alene de på fysiske symptomer, klienten udviser. Inden terapeuten kan give sin faglige vurdering og behandling, skal terapeuten have indblik i hele mennesket bag symptomerne. Derfor vil spørgsmål, som f.eks, hvem er klienten, hvordan ser klientens dagligdag ud og hvilke tankemønstre har klienten, typisk stilles af terapeuten. I denne sammenhæng læner terapeuten sig op ad moderne udviklingspsykologi, hvor han/hun trækker på metoder fra både narrativ og kognitiv psykologi. I den psykomotoriske terapi vægtes det relationelle element højt, hvilket kommer til udtryk i det terapeutiske arbejde, hvor værdier som empati, nærvær, anerkendelse og accept er i fokus.

Et psykomotorisk behandlingsforløb

Selve behandlingsmetoderne varierer alt efter, hvilke problematikker eller udfordringer klienten oplever, men typisk vil et  psykomotorisk behandlingsforløb bestå af tre komponenter: samtale, kropsbehandling og kropslige øvelser.

  • Under samtalen afdækker den psykomotoriske terapeut både de fysiske og psykologiske udfordringer, som klienten oplever. Udgangspunktet kan være en psykisk problematik – som ofte også afspejler sig fysisk, f.eks. stress og angst. Det kan også være en fysisk lidelse, der rummer bagvedliggende psykiske problematikker, f.eks. hovedpine, smerter eller søvnbesvær. Terapeuten vil også spørge ind til relevante dele af klientens sociale og professionelle liv for at afdække, om der her kan ligge årsager til klientens udfordringer.

 

  • Psykomotorisk kropsbehandling forgår typisk ved at klienten ligger påklædt på en briks. Terapeuten indleder med en blid tilrettelæggelse af klientens krop, derefter behandles klienten med behandlingsgreb, bløde strøg og stræk. I dialog med terapeuten opøves klientens sansning og kropsbevidsthed, således at han/hun lærer at mestre sine muskulære op- og afspændingsmønstre. Et andet aspekt af kropsbehandlingen vedrører de fysiologiske påvirkninger af klientens nervesystem, som den terapeutiske berøring kan understøtte. Kropsbehandlingen påvirker klientens produktion af hormonet oxytocin, som bl.a. virker beroligende, sænker pulsen og er med til at nedregulere et stresset nervesystem. Eksempelvis vil man som klient ofte opleve, at ens mave begynder at rumle højt under kropsbehandlingen. Dette er et tegn på, at den del af det autonome nervesystem, der varetager vores ro/hvile-tilstand, sættes i gang, herunder fordøjelse, sænket blodtryk og generel restitution.

 

  • De kropslige øvelser, som klienten vil blive introduceret til under behandlingen, har det overordnede formål at træne klientens kropsbevidsthed. Gennem øvelserne lærer klienten aktivt at mestre kropslige teknikker, der understøtter udvikling i forhold til klientens henvendelsesårsag.